Universal Investment

Datacenter på rekordtid

En dynamisk virksomhedsvækst fik kapitalforvaltningsselskabet Universal-Investment til at flytte til nye lokaler. På den nye lokalitet i Frankfurt/Main skulle der blandt andet opføres et nyt datacenter – den mest tidskritiske komponent i projektplanen. Universal-Investment hyrede specialisterne fra Canzler Ingenieure til at gennemføre flytningen og ombygningen. De planlagde en installation af det modulopbyggede datacenter RiMatrix S fra Rittal og kunne dermed skære to måneder af flytteprocessen.

Takket være rum-i-rum-løsningen kunne vi opnå markante besparelser ved anvendelse af de eksisterende arealer og samtidig afkorte projektets varighed.
Michael Nolte, Administrerende Direktør for planlægnings- og konsulentfirmaet Canzler Ingenieure

IT søger nyt hjem

Destinationen for flytningen var det ultramoderne IBC-Tower i den vestlige del af Frankfurt. Planen var at opføre det nye datacenter ved hjælp af traditionelle byggemetoder på ca. 100 kvadratmeter på en af kontoretagerne. Dette krævede en fuldstændig rømning af kontorlokalerne samt etablering af en kompleks og redundant teknisk infrastruktur med køling, strømforsyning, nødstrømsanlæg (UPS) og fejlrapportering.

Forkonfigureret og tilslutningsklart

Den oprindelige plan var at indkøbe de enkelte datacenterkomponenter fra individuelle leverandører. Dette fører dog automatisk til en høj grad af planlægning og en intensiv koordineringsproces mellem håndværkerne. Med denne plan var det ikke sikkert, om tidsplanen for indflytning i løbet af sommeren 2014 kunne overholdes.

Til sidst valgte man et interessant alternativ i form af det modulopbyggede datacenter RiMatrix S fra Rittal. Her modtager kunden med kun et ordrenummer et komplet og forkonfigureret datacenter inklusive IT-racks, klimaregulering, strømfordeling og software til overvågning og IT-styring inden for seks uger. På denne måde blev projektet langt mindre komplekst. Installationen af RiMatrix S blev udført på en af kontoretagerne som en rum-i-rum-løsning

Godt beskyttet

Det modulopbyggede datacenter udgør sin egen sikkerhedscelle med adgangskontrol og derudover også et ekstra beskyttelsesrum, der yder ekstra beskyttelse mod brand, vand og røg. I tilfælde af strømsvigt aktiveres først det UPS-system, der er installeret i RiMatrix S, og derefter overtager en dieselgenerator i huset strømforsyningen til hele bygningen.

Derudover blev en løsning med integreret brandsikring implementeret i RiMatrix S, så det var ikke nødvendigt at opfylde yderligere krav til bygningens brandsikring. Rittals sikkerhedsrum er allerede certificeret i henhold til ECB•S (European Certification Body), hvilket forenkler tingene.

Oversigt

Projekt
Universal Investment
By
Frankfurt/Main, Tyskland
Branche
Finance
IT-infrastructure
Udfordring

Nyt datacenter med høj tilgængelighed og plads til fremtidig vækst

Behov for høj energieffektivitet, begrænset installationstid

Løsning

Installation af to standardiserede og forkonfigurerede RiMatrix S Double 6 som en "rum-i-rum"-løsning inklusive IT-racks, klimaregulering, strømfordeling og software til overvågning og IT-styring

Høj tilgængelighed via UPS-anlæg eller dieselgenerator