Pezag Elektro AG

Strømfordeling præcist planlagt med Rittal

I Schaffhausen, Schweiz, opføres der et fodboldstadion, der passer til Super League, med plads til over 8.000 tilskuere. Dette stadion er multifunktionelt og kan derfor også bruges til andre større arrangementer. I bygningerne omkring stadion udlejes butiks- og kontorlokaler. Det enorme solcelleanlæg på taget genererer en betragtelig mængde af den nødvendige energi. Ved opførelsen af stadion var eksperterne fra den schweiziske virksomhed Pezag Elektro AG ansvarlige for såvel design som udførelse af den samlede strømfordeling. Belysning, adgangssystemer, vandingsanlæg, brandsikring eller catering: På et stadion tilføres og styres der energi på vidt forskellige områder. For at det hele skal fungere uden problemer kræves der en præcis planlægning. Derfor satser Pezag Elektro AG på stærke partnere som Rittal.

Samarbejdet mellem Rittal og vores medarbejdere har været koordineret ned til de mindste detaljer. Hurtig og professionel support i alle sammenhænge, et omfattende sortiment af testede produkter af optimal kvalitet og engagerede fagfolk, der gør næsten alt muligt – det gør det virkelig sjovt at samarbejde med Rittal!
Roger Ackermann, Automatiseringsleder, Pezag Elektro AG
Football stadium, Schaffenhausen (CH)

Certificerede, fleksible totalløsninger

Planlægningen af energifordelingen til stadionbygningen, infrastrukturen samt styringen af hele anlægget er ekstremt kompleks i et projekt af denne type. På Schaffhausen stadion ledes strømmen fra en stor hovedfordeler til omkring 25 underfordelere. Herfra sker finfordelingen, som sørger for lys, varme eller køling samt drift af anlæggene på alle områder. Forskrifterne er strikse, der må kun installeres certificerede komponenter. Også bygningsautomatiseringen – fra styringen af de tekniske installationer til stadionbelysningen – var meget krævende.

For at opfylde de strenge krav benyttede Pezag Elektro AG sig af sin partner Rittal. Systemudbyderen ydede support under hele planlægningen af strømfordelingen og -styringen samt udvælgelse af produkter. Rittal leverede en Ri4Power ISV-fordelingstavle med nye styretavler, TS 8 styretavler, fire topmonterede ventilatorer med EC-teknologi, et klimamodulkoncept, NH-adskillere, profillåger samt Maxi PLS-systemer.

Fælles succes

Under stadionprojektet i Schaffhausen bistod Rittal Pezag Elektro AG med hurtig og ukompliceret hjælp. Takket være de hurtige produktleverancer var Pezag Elektro AG i stand til at færdiggøre strømfordelingen til stadion rettidigt og levere den krævede designverifikation.

Oversigt

Projekt
Pezag Elektro AG
By
Bischoffszell, Schweiz
Branche
Infrastructure-Telecommunications
Udfordring
  • Planlægning af energifordeling og -styring til fodboldstadion inklusive udnyttelse af skalbygninger
  • Konstruktion udelukkende med certificerede kvalitetsanlæg
Løsning
  • Ri4Power ISV-fordelingstavler med 9 styretavler (inkl. stigeskinner)
  • Topmonterede ventilatorer med EC-teknologi, klimamodulkoncept
  • Maxi PLS-systemer 1600 A og 3200 A, NH-adskillere str. 000-3, profillåger