OSI Food Solutions

Hygiejne til burger-branchen

Ren hygiejne – det er den grundlæggende værdi hos OSI Food Solutions Germany, og man anvender den nyeste teknologi til at opnå det. Med verdens mest moderne hamburgerlinje producerer OSI i Günzburg dagligt 5,5 millioner patties, som primært er beregnet til McDonald's store filialnetværk i Tyskland. For at optimere produktionen på en hygiejnisk måde leder OSI konstant efter innovative løsninger.

For at opfylde vores forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed på alle områder arbejder vi intenst på at sikre, at alle maskiner og anlæg til vores produktion designes og dimensioneres på en hygiejnisk måde.
Wolfgang von Vegesack, Engineering Support Officer Europe, OSI

Hos OSI Food Solutions Germany har Rittals Hygienic Design-skabe (HD) allerede været et must i adskillige år. På tværs af hele produktionslinjen beskytter kompaktskabe og klemkasser i Rittals HD-serie den følsomme styringsteknologi pålideligt mod vand og rengøringsmidler – og yder effektiv beskyttelse mod mikroorganismer og farlig krydskontaminering.

Produkter specielt til levnedsmiddelindustrien

Til sin hygiejniske udformning af produktionen har OSI allerede i mange år benyttet sig af Rittals beskyttelsesskabe i HD-serien (Hygienic Design), der blev startet i 2007 og som er dimensioneret fra A til Z efter levnedsmiddelbranchens behov. De hygiejnetilpassede HD-skabe scorer frem for alt højt, når det gælder åbne processer – altså processer hvor følsomme levnedsmidler som fersk kød, fisk eller mælkeprodukter bearbejdes uemballeret og uforseglet.

Alt er hygiejnisk optimeret

Et karakteristisk træk ved HD er den blå, udvendigt liggende silikonepakning. Den aftætner uden spalter og beskytter den elektronik, som er installeret i skabet, mod vand og krybefugt. Pakningen er fremstillet i ét stykke og kan udskiftes i en håndevending. HD-modulerne suppleres med et udvalg af specialtilbehør, som er hygiejneteknisk optimeret. Spektret spænder fra et låsesystem med afrundede overflader til specielle nivelleringsfødder og kabelforskruninger, hvor alle gevind er målrettet placeret på indersiden.

Hygienic Design skrevet ind i specifikationerne

"Allerede de første HD-kompaktskabe, som vi så på Hannover-messen i 2007, vakte vores nysgerrighed – og inspirerede os til at udføre praktiske tests", erindrer OSI's Tekniske Chef Thomas Schnitzler. HD-skabene blev installeret midt i produktionsmiljøet og demonstrerede imponerende egenskaber med hensyn til tæthed og rengøring – og derfor blev de hurtigt en fast del af specifikationerne hos OSI. "Hver gang vi planlægger introduktion af nye maskiner og systemer, specificerer vi automatisk kompaktskabe eller klemkasser fra Hygienic Design-systemet", tilføjer Schnitzler.

Oversigt

Projekt
OSI Food Solutions
By
Günzburg, Tyskland
Branche
Food-and-Beverage-Industry
Udfordring

Strenge hygiejneforskrifter

Sikker beskyttelse af følsom styringsteknologi

Effektiv rengøring af skabe

Løsning

Kompakte styretavler og klemkasser i Hygienic Design (HD) til dels i kundespecifik udførelse