Nestlé Schweiz

Hygienic Design på forskningscenter

Levnedsmiddelhygiejne. Nestlé Product Technology Center (PTC) i Orbe, Schweiz, er koncernens fælles forsknings- og udviklingscenter for kaffe, chokolade og maltdrikke. Ved køb af nye maskiner kræver Nestlé den mest moderne procesteknologi, høj tilgængelighed og hygiejnisk design af sine leverandører. Det gælder også Rittal.

Vi ønsker ganske enkelt at anskaffe de bedste og nyeste produkter på markedet.
Philippe Demarque, Projektleder, Nestlé PTC Orbe
The ambition is clear: the PTC wants to continue setting the technical benchmark within Nestlé and surprise people with even more innovations.

Effektiv rengøring

Til alle åbne processer i fødevareproduktion har Nestlé formuleret en omfattende hygiejnespecifikation. Den foreskriver, hvordan elektriske kabler skal fastgøres, fastlægger regler for rengøring af overflader på anlæg og maskiner eller angiver forsigtighedsregler ved svejsning. "Hos Nestlé er vi på den sikre side og tilføjer yderligere to sæt krav," siger Philippe Demarque, Projektleder på PTC.

Overalt er der rørledninger i rustfrit stål til forskellige vandkvaliteter eller trykluft, som leder til de enkelte beholdere og maskiner. Nem adgang til installationerne spiller en rolle ved vedligeholdelse af anlæg og maskiner på PTC. Den daglige rengøring skal udføres effektivt. En såkaldt CIP-rengøring udføres trinvist: Rengøringsvæske blandet med kaustisk soda opløser snavs i beholderne, som derefter skylles ud. Dette efterfølges af iltberiget vand og til sidst varmt vand. Der skylles flere gange. Demarque beskriver fremgangsmåden således: "Højtryksrenseren er vores vigtigste værktøj. Systemerne rengøres fra top til bund; floden af vand og skum skal tage alting med sig."

Når det gælder effektive rengøringsprocesser bliver hygiejnisk design (HD) mere og mere vigtigt – også hos Nestlé. Kravet om hygiejnisk design er relativt nyt. For mere end 20 år siden bestod metaloverfladerne i mange kabinetter og skabe af et galvaniseret beskyttelseslag. Da man erfarede, at disse havde en tendens til at ruste, gik producenterne over til overflader af rustfrit stål. Især Rittal har satset på hygiejnisk design og opfatter sig selv som en systempartner for levnedsmiddelindustrien. Hos Nestlé-PTC er der installeret adskillige styretavler, betjeningskabinetter og klemkasser fra Rittal. Elektroniske komponenter er således beskyttet mod støv, vand og andre påvirkninger udefra.

Kompakte styretavler i et rengøringsvenligt design

Fordelene ved HD-produkter fra Rittal i forhold til ældre skabe er meget tydelige: En spaltefri pakning af skrigende blå silikone er indlagt hele vejen rundt på indersiden af låger og sideplader. Hængslerne er monteret indvendigt i skabet. Dermed opnås et særdeles rengøringsvenligt design. Hygiejnisk design helt ned i detaljerne: Til beskyttelse af knapper og displays er der monteret store synsfelter. Overgangen fra observationsvinduet til rammen er uden spalter. Skruelukningerne er ligeledes designet i HD, og det samme gælder skabsnøglen. Og den mest iøjnefaldende egenskab er også en fordel i levnedsmiddelbranchen: Kompaktskabene har en taghældning på 30 grader; dermed løber væsker hurtigt af. Desuden er HD-skabene monteret på væggene med runde afstandsholdere af metal. På den måde kan bagsiden af skabet også rengøres.

Ambitionen er tydelig: PTC i Nestlé ønsker fortsat at sætte den teknologiske standard og overraske med innovationer.

Oversigt

Projekt
Nestlé
By
Orbe, Schweiz
Branche
Food-and-Beverage-Industry
Udfordring

Installation af beskyttelsesskabe til styringselementer og berøringsskærme i produktionsområdet samt implementering af Nestlés kvalitetsretningslinjer

Overholdelse af kapslingsklasse IP 69K og standarden EN 1672-2-2009-07

Løsning

Kompakte og rengøringsvenlige styretavler i hygiejnisk design med spaltefri silikonepakning hele vejen rundt, Rittal styretavler, betjeningskabinetter og klemkasser