Cargill B.V.

Garanti for processikkerhed

Fra planteolie over frugtsaft til kakaosmør – de fleste levnedsmidler i vores supermarkeder indeholder basale ingredienser, som på en eller anden måde er fremstillet, bearbejdet, pakket eller transporteret af Cargill et eller andet sted i verden. Den internationalt opererende koncern beskæftiger over 155.000 medarbejdere på sine lokaliteter i 70 lande. I Nederlandene driver virksomheden blandt andet to produktionssteder i Zaandam og Wormer, hvor man forarbejder kakaobønner til kakaopulver og kakaosmør. Produktkvaliteten afhænger af en lang række faktorer, f.eks. smag, farve og smeltetemperatur. Blandt andet spiller temperaturen en vigtig rolle. Samtidig er der strenge krav til hygiejnen. Produkterne og serviceydelserne fra Rittal bidrager til at opfylde samtlige krav for en perfekt kakaobønne.

Rittals serviceteknikere kender ikke bare Rittal-produkterne ud og ind, de er også godt informeret om de sikkerhedsbestemmelser, der gælder her. Takket være kombinationen af Rittals produkter og service ydes der et værdifuldt bidrag til vores processikkerhed.
John Deijle, Produktionsplanlægning, Cargill Nederland

Styretavleklimaregulering til formalingsanlæg

Et vigtigt arbejdstrin er formaling af kakaobønnerne. Store, stærke elektromotorer driver formalingsanlæggene. Hver enkelt motorgruppe drives af en frekvensomformer og styres af en programmerbar logisk controller. Komponenterne i styretavlen udvikler spildvarme og skal derfor konstant afkøles for at kunne fungere pålideligt. Cargill Nederland bruger køleenheder fra Rittal til klimaregulering af styretavlerne. Kravene til skabskøleenhedernes køleeffekt er høje, fordi de omgivende temperaturer kan være op til 45 °C. I alt anvendes der på fabrikken i Zaandam omkring 50 Blue e+ køleenheder fra Rittal.

Præventiv vedligeholdelse giver maksimal processikkerhed

For at sikre høj tilgængelighed på køleenhederne, og dermed hele produktionen, har Cargill indgået en serviceaftale med Rittal. Samtlige køleenheder vedligeholdes, efterses og udskiftes ved behov inden for rammerne af et digitalt LCM-system (Life Cycle Management). Rittals serviceteam afhenter defekte dele gratis hos Cargill, reparerer dem og kører dem tilbage til fabrikken. Slidfølsomme dele i køleenhederne efterses eller udskiftes rettidigt og forskriftsmæssigt. Dermed garanteres der optimal tilgængelighed hos kunden. Medarbejderne i teknisk afdeling hos Cargill i Zaandam yder et vigtigt bidrag til tilgængeligheden ved altid at lagerføre et bestemt antal driftsklare reservekøleenheder.

Den præventive vedligeholdelse og eftersynet af køleenhederne sikrer også en høj energieffektivitet. Hvis kunden på grundlag af en servicekontrol beslutter at udskifte en defekt køleenhed med en ny, opkræver Rittal Service ingen omkostninger for ekspertudtalelsen og sørger også for, at de gamle køleenheder og kølevæsker bortskaffes korrekt, inklusive den krævede dokumentation.

Oversigt

Projekt
Cargill B.V.
By
Zaandam og Wormer, Nederlandene
Branche
Food-and-Beverage-Industry
Udfordring

Strenge hygiejnekrav under forarbejdning af kakaobønner

Pålidelig køling af skabe ved omgivende temperaturer på op til 45 °C

Høj tilgængelighed på køleenheder

Løsning

50 Rittal Blue e+ køleenheder

Serviceaftale med Rittal som en del af et LCM-system (Life Cycle Maintenance), vedligeholdelse, reparation og udskiftning af udstyr

Fremskaffelse af erstatningsenheder