Havluft er godt for lungerne! Det der helt sikkert er godt for luftvejene, gælder dog på ingen måde for elektriske installationer. Her kræves der optimal beskyttelse – som regel er det en styretavle, der beskytter de elektrotekniske komponenter sikkert mod miljøpåvirkninger. For høje eller for lave temperaturer samt støv og fugt kan beskadige elektroteknikken og i værste fald føre til nedbrud i hele anlægget. Kravene til skabsløsningen afhænger altså kraftigt af opstillingsstedet, og ved udendørs opstilling er de særligt høje. Et miljø, hvor skabene udsættes for særligt barske forhold, er f.eks. en havn, eftersom saltvand eller salte aerosoler i luften er meget aggressive.
Udendørsskabe til containerterminal
CSP Zeebrugge Terminal ligger direkte ud til de vigtigste søfartsruter i det nordvestlige Europa. Verdens største containerskibe lægger til her. Syv Super Post-Panamax-ZPMC-portalkraner er opstillet i den ultramoderne terminal for at laste og losse skibenes containere.
Havneoperatøren søgte efter en ny styretavleløsning til de elektrotekniske anlæg i terminalen. "Ud over at beskytte mod miljøpåvirkninger var køling af komponenterne i styretavlen en stor udfordring for os", siger Steven Lowyck, der som Control Engineer hos CSP Zeebrugge Terminal er ansvarlig for planlægningen af anlægget. Efter udførlig konsulentbistand besluttede CSP sig for CS-skabene fra Rittal, som er specielt designet til udendørs anvendelse. "Vi kunne konstatere, at man ved at vælge et dobbeltvægget skab med naturlig konvektion – det vil sige at den varme luft stiger op mellem væggene – kan garantere tilstrækkelig afkøling til vores applikation", siger Lowyck og nævner en af fordelene: "Det siger sig selv, at dette har en positiv indvirkning på vores energibalance."
Styretavlerne til udendørs installation i terminalen hos CSP skulle opfylde en række forskellige egenskaber. Disse omfatter eksempelvis en høj korrosionsbestandighed, en IP-kapslingsklasse på mindst IP 55, indbrudssikring op til RC 4 samt et bredt anvendelsestemperaturinterval. Rittals CS-skabe opfyldte disse krav optimalt. Den dobbeltvæggede konstruktion fremmer ikke kun den naturlige konvektion, men reducerer også effekten af direkte solibestråling. Derudover er styretavlerne kendetegnet ved en multifunktionel udformning af toppladen, der rager ud over styretavlens kant hele vejen rundt. De integrerede transportmuligheder og de mange montagefordele, der giver mulighed for enkel indvendig opbygning, er yderligere fordele ved systemet.
Robust og langtidsholdbart
"Ifølge Rittal har CS-kabinetterne en levetid på mere end 20 år", siger Lowyck: "Det ville vi gerne selv se i praksis." Sammen med Rittals Account Manager besøgte CSP-medarbejderne derfor flere referencelokaliteter, hvor man kunne konstatere, at skabene stadig var i optimal stand efter mere end 13 år. "Det er også en af grundene til, at vi valgte Rittal. Og med kabelindføringspladerne, der kan låses enkelt og sikkert, er disse skabe helt tætte. Der findes ikke så meget som ét spindelvæv derinde", slutter Lowyck.