Bürger

Pålidelig beskyttelse af styringselektronikken under vådrengøring

Omkring 1,5 millioner "maultaschen" (en slags ravioli) forlader hver dag familievirksomheden Bürger i Schwaben, Tyskland. Ved fremstillingen af produkterne lægger Bürger stor vægt på den mest moderne produktions- og procesteknologi samt ekstremt høje hygiejnestandarder. For at sikre en pålidelig beskyttelse af styringselektronikken, der er installeret midt i procesmiljøet, mod lækager og driftsafbrydelser som følge af indtrængende vand under den daglige vådrengøring af hele anlægget, satser virksomheden konsekvent på Hygienic Design-skabssystemer fra Rittal – fra små klemkasser til store kompaktskabe.

Vores praktiske erfaringer med Hygienic Design-løsninger fra Rittal var så overbevisende, at vi har inkluderet dem i vores specifikationer.
Bernd Müller, Leder af Vedligeholdelsesteamet hos Bürger

Rengøring uden tilbageværende rester

I flere år har Bürger anvendt de modulopbyggede Hygienic Design (HD) skabe fra Rittal, der ned til mindste detalje er designet til at opfylde de strenge hygiejnekrav i levnedsmiddelsektoren. HD-skabene af rustfrit stål, som allerede i kraft af deres skrånende topplader adskiller sig fra almindelige skabe, kan rengøres helt uden at efterlade rester. De er designet efter EHEDG's retningslinjer og scorer særligt højt i forbindelse med åbne processer – dvs. hvor levnedsmidler som f.eks. friske "maultaschen" stadig behandles uforseglet.

Tæt uden dødrum

Et karakteristisk træk ved HD-produktserien fra Rittal er den blå, udvendigt liggende silikonepakning. Den giver en spaltefri aftætning og beskyttelse af den elektronik, der er installeret i skabet, mod fugtighed og krybefugt under den daglige obligatoriske vådrengøring, hvor der anvendes vand, skum og desinfektionsmidler.

Pakningen er fremstillet i ét stykke og kan udskiftes i en håndevending. I modsætning til metervarer undgår man med de kontinuerlige HD-pakninger, at tætningssnoren bliver forstrakt under montagen og dermed efterlader en spalte i enderne. Spalter, udvendigt liggende hængsler eller utilgængelige dødrum, der kan fungere som udklækningssteder for mikroorganismer, er målrettet elimineret, og dermed et potentiel krydskontaminering forhindret.

Anvendelse midt i miljøet

Hygienic Design-skabene i varierende størrelse anvendes midt i produktionsmiljøet. En af de mindste "ensomme ulve" er mini-HD-skabet til det automatiske anlæg, der fremstiller "schupfnudel" (en slags kartoffelnudler). Kompaktskabet tilbyder en sikker beskyttelse af motorstyringen, der sørger for den lynhurtige formning af de specielle kartoffelnudler.

Der er ikke mindre end fem større kompaktskabe fra HD-modulsystemet i det moderne pakningsanlæg, der er placeret i et specielt renrumsområde.

Pastaproducenten er også i stigende grad afhængig af hygiejnisk optimerede beskyttelsesskabe fra Rittal i periferien af produktionsområdet. I Crailsheim har man f.eks. længe anvendt HD-skabe til indkapsling af telefonanlæg og tidsregistreringssystemer.

Oversigt

Projekt
Bürger
By
Ditzingen, Tyskland
Branche
Food-and-Beverage-Industry
Udfordring

Vådrengøring af styretavler

Dødrum mellem styretavlerne skal undgås

Skal kunne installeres midt i produktionsmiljøet

Løsning

Rittal Hygienic Design (HD) styretavler i forskellige størrelser