Bepacom

VX25 som grundlag for bæredygtig teknologi

Da virksomheden Bepacom opførte sin nye, fuldstændigt energineutrale virksomhedsbygning, nåede man hurtigt frem til en beslutning om, hvilken skabsteknologi der skulle anvendes til de krævede elektrotekniske anlæg: Gulvskabssystemet VX25 fra Rittal udgør den ideelle platform til dette formål. Den mellemstore hollandske virksomhed har siden 1995 udviklet driftssikre styringssystemer til bæredygtige industriprocesser og bygningsteknologi. Og lige fra starten har virksomheden anvendt produkter fra Rittal til dette formål.

Plads til fremtidig vækst

Herwin Kemper, Driftsleder hos Bepacom og søn af virksomhedens ejer: "Virksomheden er vokset kraftigt de seneste år, og vi påtager os stadig større projekter. Derfor havde vi god brug for den ekstra plads i vores nye bygning. Med denne bæredygtige virksomhedsbygning etablerer vi os synligt som eksperter i bæredygtige investeringer og er dermed mere attraktive for kunder og fremtidige medarbejdere." I alle projekter stræber Bepacom altid efter at opnå det bedst mulige resultat i samarbejde med kunderne. Det samme forventer Kemper af sine leverandører, f.eks. Rittal: "I sidste ende skal enhver aktivitet og enhver beslutning tilbyde slutkunden merværdi."

Det nye gulvskabssystem VX25 fra Rittal forenkler montageprocessen.
Herwin Kemper, Driftsleder, Bepacom

Færre forskellige komponenter

"Vi kunne hurtigt konstatere", siger Kemper, "at det nye gulvskabssystem tilbyder en række praktiske fordele. Den nye montageteknologi i VX25 fra Rittal forenkler sammenbygningen." F.eks. kræves der langt færre forskellige komponenter ved sammenbygning af flere skabe. Også når det gælder udbygningsdele, er mængden af komponenter blevet reduceret. En fordel der med det samme forenklede lagerføringen. En af årsagerne er det nye rammeprofil i VX25, der bruges i både de lodrette og vandrette dele af rammen. Eftersom der er færre forskellige dele, er risikoen for forveksling også blevet mindre. Den reducerede kompleksitet forenkler ikke bare det logistiske arbejde, men fører også til direkte omkostningsbesparelser. Derudover sikrer små og tilsyneladende enkle tilpasninger, at Bepacom kan spare meget tid. F.eks. kræver det nye gulvskabssystem betydeligt færre skruesamlinger. Og når det gælder skruesamlinger, ser Kemper endnu en kæmpe fordel: "Eftersom alle skruesamlinger er i Torx 30, kan man bruge den samme bit overalt. Det er noget, vores montagepersonale virkelig sætter pris på."

Hurtigere montage

På elektroværkstedet hos styrings- og tavlebyggeren skal medarbejderne koncentrere sig om installation og fortrådning af komponenterne. Mekaniske arbejder som installation af udbygningsdele i styretavlens ramme, bør derfor udføres så hurtigt som muligt. Også her giver VX25 en hastighedsfordel. F.eks. er det nemt at hægte lågerne til styretavlerne af. Uddrivningen af hængselstifterne, som tidligere var nødvendig, er ikke længere påkrævet med det nye system. Også konceptet med enmandsmontering, som er konsekvent gennemført overalt i styretavlen, bidrager til en hurtigere montageproces. F.eks. kan en medarbejder montere en bagplade uden hjælpe fra en kollega. Han hægter den simpelt hen på foroven, hvorefter bagpladen bliver siddende sikkert, indtil han har tilspændt skruerne. Selv om det kun drejer sig om et par enkle greb, kan kollegaen udføre andre opgaver i stedet for.