Colocation

Optimale infrastrukturer til colocation-tjenester

Colocation er et vigtigt og kraftigt voksende forretningsområde for datacenteroperatører, især internet- og cloud-udbydere. Ved at drive kundernes servere direkte fra deres datacentre tilbyder de virksomheder bedre adgang til de nødvendige internet- og cloud-ressourcer. Samtidig sparer kunderne omkostningerne til drift af deres egne datacentre og de tilhørende IT-infrastrukturer. Men i datacentret stiller denne konfiguration høje krav til racks, strømforsyning, klimaregulering, netværksforbindelser, sikkerhed og overvågning.

Colocation skaber en win-win-situation for datacenteroperatører og deres kunder

Nogle servere og lagringssystemer, som hører til en virksomhed, er ikke engang placeret i dens egne erhvervslokaler. De befinder sig et andet sted – f.eks. i datacentret hos den telekommunikationsudbyder, der leverer cloud- og internetforbindelsen. På denne måde drives virksomhedens IT-systemer fra en ekstern lokalitet – fagtermen for dette er "colocation" eller "server housing".

Colocation-løsninger er ofte en del af et hybrid-cloud-koncept, hvor virksomheden kombinerer sin egne private cloud-infrastruktur med en offentlig sky. Dette koncept tilbyder kunderne flere fordele: Deres systemer er direkte forbundet til deres cloud- eller internetudbyders infrastruktur og netværkselementer, og virksomhederne kan spare omkostningerne til levering og drift af de nødvendige IT-miljøer i deres egne lokaler. Derfor er colocation et vigtigt forretningsområde for operatører af alle typer datacentre.

Ved den konkrete udformning af tilbuddet findes der en række forskellige varianter: Ved den såkaldte "retail colocation" lejer kunden en relativt lille, begrænset plads i et datacenter – for eksempel nogle indstik i et rack eller et helt rack. Med modellen "wholesale colocation" udlejer udbyderen normalt større enheder. Ofte bliver disse derefter kombineret med andre servicetilbud, eller aspekter af infrastrukturen tilpasses specifikt efter (stor)kundernes ønsker. I begge tilfælde er det datacentrets ansvar at stille strømforsyning, klimaregulering og om nødvendigt overvågning til rådighed. Derudover er de hostede systemers fysiske sikring og IT-sikkerhed et afgørende spørgsmål. Afhængigt af kundens krav kan det gå så vidt, at gæstesystemerne drives i deres egne aflåste og isolerede områder af datacentret, der er sikret med komplekse adgangskontrolfunktioner. Colocation-udbydere skal over for deres kunder kunne sikre og dokumentere et garanteret sikkerhedsniveau med tilsvarende tekniske løsninger.

Colocation-miljøer kræver langsigtet planlægning

De racksystemer, som anvendes til colocation-tjenester, skal være målrettet dimensioneret til de aktuelle rammebetingelser. Hvis flere kunder benytter et serverrack i fællesskab, anbefales de såkaldte compartment racks. Men hvis racket kun skal bruges af én kunde alene, anbefales anvendelse af klassiske server- og netværksracks. I begge tilfælde har detaljerne betydning: Racksystemerne skal således kunne installeres og udvides hurtigt og nemt. Kabelføringer, køling og strømforsyning bør ikke optage højdeenheder, således at rackets fulde kapacitet er tilgængelig for de kundesystemer, der er installeret i det. Derudover skal de nødvendige grænseflader til de overordnede klimareguleringssystemer samt overvågning være tilgængelige. Eftersom sådanne systemer repræsenterer en langsigtet investering, skal de fra starten af projekteres og implementeres med en langsigtet horisont.

Rittal kender og opfylder alle krav til colocation

Rittal er partner til mange operatører af colocation-tjenester. Fordi vores løsninger tilbyder topkvalitet, maksimal tilgængelighed, pålidelig produktion og logistik og opfylder alle relevante internationale standarder. Hele RiMatrix-systemet og produktserien af compartment racks, som er specielt udviklet til colocation, opfylder de høje krav, som operatører af datacentre og deres kunder stiller til racks, der skal anvendes til colocation.

Edge computing: skræddersyede datacentre | Rittal

Med edge computing er du rustet til den digitale omstilling

Edge computing skaber forudsætninger for realtidsapplikationer og Industri 4.0. Mange brancher og virksomheder har allerede fordel af, at Rittal stiller denne højtydende teknologi til rådighed for dem.

IT-skabssystemer

Colocation Racks TS

Colocation rack TS 8, med 2 eller 4 adskilte funktionsområder.

Chindata

Datacenter på kun syv måneder

Chindata Co. Ltd., en af de største kinesiske cloud- og colocation-udbydere, skulle implementere et nyt datacenter hurtigst muligt og valgte Rittal som sin partner til design og implementering.