11. dec. 2019

Data er magt

"Data er magt": Ny udgave af magasinet "be top"

Industrien efterstræber en europæisk datainfrastruktur: Virksomheder skal have den fulde datasuverænitet, og der skal være mulighed for bearbejdning i realtid samt kunstig intelligens (AI) til digitalisering og opkobling af industrien. Projektet hedder Gaia-X. Og det kræver en række nye løsninger. Friedhelm Loh Group deltager i en central rolle og præsenterede allerede i oktober en nøgleklar applikation til formålet. I magasinet "be top" – trykt eller på nettet – kan du læse mere om det store europæiske digitaliseringsprojekt Gaia-X og andre løsninger til de udfordringer, som digitaliseringen stiller os overfor.


"Viden er magt: den der har magt over dataene, har magt over processerne, økonomien og den politiske udvikling. Den der har dataene, har de bedste changer for at opnå konkurrencefordele og økonomisk succes", siger Prof. Dr. Friedhelm Loh, indehaver og bestyrelsesformand for Friedhelm Loh Group i sit forord til den nye udgave af kundemagasinet "be top".


Men hvordan kan virksomheder beskytte deres data og dermed deres teknologiske knowhow? Tophistorien i den nye udgave af magasinet "be top" kigger på dette spørgsmål og viser, hvordan Friedhelm Loh Group sammen med sine partnere allerede i dag understøtter kunderne med konkrete løsninger for at overvinde denne og andre udfordringer i forbindelse med digitaliseringen. Andre emner i udgave 02/2019 er:


Influencere: Eksperter med stor indflydelse på købsbeslutninger


De bevæger sig i grænseområdet mellem indflydelse og uafhængighed, de er på én gang et oplevelsesfænomen og personlige rådgivere – de såkaldte "influencere" får stadig større betydning. Hvordan kan virksomheder anvende influencere succesfuldt på B2B-området? Dette spørgsmål gennemgås i den nye udgave af "be top", og der gives en række gode råd om, hvordan virksomheder med held kan opbygge deres egne influencere. "be top" har talt med den berømte influencer Ahmed Banafa fra Silicon Valley og Tijen Onaran om dette emne. Den kendte moderator og grundlægger af netværket Global Digital Women udtrykker det helt tydeligt i sin klumme i "be top": "Mennesker følger mennesker".


Elektromobilitet: Fremtiden er ultrastærk


Bilbranchen står over for en af de største omstillinger i sin historie. Med overgangen fra drivteknologier baseret på forbrændingsmotorer til elektromotorer har materialet stål, ved udvikling af stærke og ultrastærke ståltyper, et kæmpe potentiale, som artiklen i "be top" påviser.


Videnskab: Hjerneforskning med lysets hastighed


I forbundsstaten São Paulo står et af Brasiliens største videnskabsprojekter – Laboratório Nacional de Luz Síncroton. Et af de mange mål med det forskningsarbejde, der udføres i partikelacceleratoren er at udforske menneskehjernen for at finde ud af mere om Parkinsons sygdom, som omkring seks millioner mennesker lider af på verdensplan. "be top" var på stedet og giver indblik i det banebrydende forskningsprojekt, som er på jagt efter helbredelsesmetoder til hidtil uhelbredelige neurodegenerative sygdomme. Her anvendes mere end 200 gulvskabe fra Rittal til at beskytte tusindvis af elektroniske komponenter af varierende størrelse i et skabssystem.


Tavlekonstruktion: Opfinder fra Baden med fremsynethed


Maskiner og tavleanlæg fra specialfirmaet Bauer Systeme i Baden viser, hvordan også mindre virksomheder kan have gavn af de digitale muligheder i produktionen. Virksomheden digitaliserer og automatiserer sine processer ved hjælp af Rittal og Eplan. "be top" præsenterer de tre personer bag firmaet.