26. nov. 2019

Konverteringshjælp AX/KX

Konverteringshjælp for AX kompakttavler og KX småbokse

Småboksene og kompakttavlerne fra Rittal anvendes i millionvis rundt om i verden. Med introduktionen af de nye serier AX og KX opnår brugerne adskillige fordele. Rittal tilbyder en række hjælpeværktøjer, så brugerne kan konvertere deres applikationer til de nye serier så enkelt som muligt og høste fordel af de generelt tilgængelige data.


De nye AX kompakttavler og KX småbokse tilbyder en passende udgave til ethvert formål. 30 procent mindre montagetid, 30 procent mere plads til kabler og 30 nye funktioner – det er de væsentligste fordele ved de nye serier.


Enkel konvertering af styklister


For at gøre overgangen til de nye småbokse og kompakttavler så let som mulig for kunderne, tilbyder Rittal forskellige supportmuligheder. For eksempel er en konverteringshjælp tilgængelig online (www.rittal.de/ct-axkx) baseret på styklister i Excel. Brugeren kan uploade en eksisterende stykliste – f.eks. fra et eksisterende projekt – til webstedet og få en tilsvarende konverteret stykliste med de nye AX- eller KX-komponenter.


For brugere, der anvender Eplan Data Portal til deres projekter, findes der en anden bekvem mulighed, som udnytter den nye indkøbsvognsfunktion i Eplan Data Portal. Du kan uploade en komplet projektstykliste til indkøbsvognen på dataportalen. Efterfølgende vil samtlige Rittal-komponenter inklusive de tilhørende makroer til de nye kabinetter og kompakttavler være tilgængelige i din artikeldatabase. Det sparer masser af tid sammenlignet med individuel download.


Migrationsværktøj i Rittal Configuration System


Også kunder, som konfigurerer deres kabinetter og kompakttavler med Rittal Configuration System, har adgang til en praktisk konverteringshjælp. Konfiguratoren arbejder på grundlag af elektronisk gemte regler. En plausibilitetskontrol forhindrer, at forkert eller ikke passende tilbehør overhovedet bliver vist.


Også de mekaniske bearbejdninger – eksempelvis udskæringer til filterventilatorer – oprettes direkte i Rittal Configuration System. Brugere, der allerede har konfigureret projekter på denne måde, kan simpelthen uploade den eksisterende konfiguration til det nye migrationsværktøj. Efter start af værktøjet giver et trafiklyssystem en hurtig oversigt: Et grønt symbol betyder, at alle nødvendige komponenter er blevet overført til den nye konfiguration. Et gult symbol betyder, at brugeren skal kontrollere konfigurationen. For eksempel kan udskæringer, som tidligere blev placeret midt i lågen, blive forskudt en anelse på grund af forskellige dimensioner. Et rødt symbol betyder, at plausibilitetskontrollen i Rittal Configuration System har registreret problemer. Det drejer sig som regel om kollision mellem komponenter. Med nogle få museklik kan brugeren korrigere konfigurationen og eventuelt forbedre den. Ud over en 3D-model af den nye AX kompakttavle eller KX småboks kan brugeren også downloade en stykliste og bearbejdningsprogrammet til de mekaniske værktøjsmaskiner.