Medarbejdere fortæller

Læs hvad dine fremtidige kolleger siger

Mangfoldigheden af opgaver og områder hos Rittal afspejles i de forskellige jobbeskrivelser og karriereforløb. Hos os arbejder mennesker med forskellige erfaringer, historier og baggrunde. Her fortæller nogle af dem, hvad der gør deres hverdag hos Rittal så varieret, spændende og speciel – og hvad der forbinder dem.

Rittals medarbejdere præsenterer sig selv

Lisa Glaßner
(tekstforfatter digital kommunikation)

Hvordan har du fået dit spændende job hos Rittal?

"Via venner, familie og de lokale medier kendte jeg Rittal som en konstant "faktor" i vores region, Midt-Hessen. Og jeg har altid sagt: "Hvis der nogensinde bliver en ledig stilling i kommunikationsafdelingen, så søger jeg den." Og så skete det rent faktisk på et tidspunkt. Jeg forlod en anden branche og tog chancen med en frisk start inden for industri og IT – og det har jeg aldrig fortrudt."

Hvad var dine første indtryk hos Rittal, og hvordan blev du modtaget?
Især i løbet af de første uger forstod jeg, hvad det betyder at arbejde i en familievirksomhed. På trods af virksomhedens størrelse tog mange kolleger sig tid til at vise mig deres ansvarsområder, tilbød hjælp og gav mig i det hele taget en meget varm velkomst. En anden ting jeg godt kunne lide var, at ledelsen er meget tilgængelig og jævnligt går i direkte dialog med alle kolleger.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Helt ærligt, så har jeg ikke nogle typiske arbejdsdage, og det er netop det, der er det spændende ved mit job. Den ene dag kan jeg kigge mine kolleger i produktionen over skulderen, den næste holder jeg et indlæg på en messe eller en live pressekonference på de sociale medier. Og indimellem sidder jeg ved skrivebordet og finpudser tekster til blogs, opslag på de sociale medier eller et af vores magasiner.

Hvad synes du bedst om ved dit arbejde hos Rittal?
For mig er det altid et højdepunkt at besøge kolleger på et område, der er nyt for mig, og dykke ned i deres verden. Efter at jeg er begyndt at arbejde hos Rittal har jeg lært, hvad edge computing betyder, og hvad der egentlig gemmer sig begrebet Industri 4.0.

Hvad kan du bedst lide ved dine kollegers indstilling hos Rittal?
Her plejer vi at sige, at vi "Rittalere" har et særligt DNA: en konstant trang til at gøre tingene bedre, kæmpe videre, tænke fremad, finde de løsninger som der er brug for i morgen. Den måde at tænke på er simpelt hen smitsom.

Hvad er dit motto her i livet?
Es gibt nichts Gutes, außer man tut es (Handling tæller mere end ord). (E. Kästner)

Og sidst men ikke mindst: Beskriv dit job med tre ord
afvekslende, opkoblet, digitalt

Volker Strauss
(fagreferent teknisk uddannelse)

Du har arbejdet hos Rittal i næsten 20 år – hvordan har dit karriereforløb hos os været?

Jeg startede i marts 2003 som sagsbehandler i Salg Sydøst. Da jeg ud over min handelsuddannelse også har en teknisk uddannelse, besluttede jeg mig for at skifte til "Teknisk Service" efter 1½ år.

Her videreuddannede jeg mig på deltid som statsautoriseret maskinkonstruktionstekniker og derefter inden for økonomi. I 2012 skiftede jeg til afdelingen "Training and Support". Her har jeg siden som fagreferent inden for international uddannelse afholdt forskellige kurser, ledet seminarer og plejet kunder til vores forskellige produkter.

Derudover er jeg autoriseret førstehjælpsmedarbejder, bedriftssygehjælper og har i mange år siddet i samarbejdsudvalget.

Hvad arbejder en fagreferent i international uddannelse med?

Udarbejdelse af undervisningsmateriale og kurser er bestemt mit hovedområde. Derudover bidrager jeg til udarbejdelse af e-learnings og går til hånde på vores hotline. Naturligvis er guidede rundture i showrooms, eksterne kundekurser og messebesøg også en del af mit ansvarsområde.

Hvad glæder du dig til, når du går på arbejde om morgenen?

Jeg er glad for, at mit arbejde er meget selvstændigt. Jeg har gode kolleger, et perfekt arbejdsmiljø og kan træffe mange beslutninger alene. Jeg får en masse positiv feedback fra mine kursusdeltagere – det giver mig motivation og er virkelig skønt.

Har du nogle gode tips til nye kolleger?

Mød op på dit nye job uden fordomme og hold øje med personer i omgivelserne, som virkelig mestrer deres arbejde. Man lærer gennem hele livet – så hvorfor ikke netop lære af de bedste? Når man mestrer sin metier, laver man ikke så mange fejl, og så bliver man dobbelt så glad for sit arbejde. Ellers kan jeg kun råde jer til at engagere jer i Rittal: efter et stykke tid er det ikke længere en arbejdsplads, men et sted hvor du møder dine kolleger og får løn for det. For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg er "Rittaler" med hud og hår, og det kan jeg kun ønske for alle.

Hvad gør Rittal til noget særligt som arbejdsgiver?

Rittal er en globalt opererende familievirksomhed. Den største i regionen – alene det er noget særligt. Hvis man dertil lægger, at vi er den næststørste forarbejder af stålplader næst efter bilindustrien, uddanner mange forskellige jobprofiler, er en pionér inden for Industri 4.0 og markedsledende på talrige områder, så må man sige: ja, vi er noget særligt. Fleksibel arbejdstid, god løn suppleret med betalt jule- og sommerferie samt yderligere frynsegoder såsom "corporate benefits" fuldender pakken.

Hvad laver du ud over dit job hos Rittal?

Jeg er uddannet sygehjælper DRK og har de sidste 10 år ud over nye bilister uddannet medarbejdere hos Rittal GmbH i førstehjælp. I min fritid er jeg en ivrig gør-det-selv-mand i mit eget hjem og nyder tiden sammen med min hustru og min store kærlighed, cockerspanielen Isa. Jeg har mange hobbies, jeg elsker børn og sommetider optræder jeg som ballonkunstner eller styltegænger. I øjeblikket er jeg i lære som tryllekunstner – i øvrigt hos en af mine Rittal-kolleger.

Hvad er dit yndlingsprodukt hos Rittal og hvorfor?

I øjeblikket – men det ændrer sig hele tiden – er det AX… eller måske Blue e+? Jeg kan også godt lide vores bærearmssystem CP 120 og produktlinjen "hygienic design".

Rebecca Zeiler
(sagsbehandler i teknisk salg)

Du er startet som praktikant hos Rittal – hvordan har dit videre forløb i virksomheden været?

Mens jeg stadig var i gang med min uddannelse, søgte de en midlertidig assistent til key account management. En kollega skulle studere et halvt år i udlandet, og man havde brug for at få udfyldt pladsen i mellemtiden. Jeg præsenterede mig selv i en intern ansættelsessamtale og fik chancen for at tiltræde stillingen. I over et halvt år fik jeg som eneansvarlig lov til at styre min kollegas projekt inden for key account management – en virkelig spændende udfordring. Derefter påbegyndte jeg mit dobbeltgradsstudium hos Rittal.

Hvad fik dig til at vælge dobbeltgradsstudiet?

Jeg har altid været interesseret i teknologi. Så da jeg havde afsluttet min handelsuddannelse, havde jeg en fornemmelse af, at der manglede et eller andet.
Min daværende chef opfordrede mig til at søge om optagelse på et studium i merkantil datalogi med speciale i maskinteknik og han engagerede sig meget i mig. Han blev en slags mentor for mig under studieforløbet. Jeg har meget at takke ham for.

Når du tænker tilbage på din uddannelse og dit studium, hvad var så højdepunkterne?

Det bedste ved uddannelsen og studiet var og er de mange mennesker, som jeg lærte at kende. Sådan et netværk i de forskellige afdelinger hos Rittal – og via studiet sågar på tværs af forskellige virksomheder – er ekstremt værdifuldt og nyttigt i det daglige arbejde. Derudover har jeg ikke bare etableret nyttige arbejdsrelationer, men har også fået rigtige venner, som beriger mit privatliv enormt.

Ville du vælge Rittal igen som startsted for din karriere?

Jeg søgte efter en lokal og sikker arbejdsgiver. Det har jeg fundet med Rittal og Friedhelm Loh Group!

Hvilke råd vil du give kommende praktikanter/studerende?

Vær udadvendt og kontaktsøgende! Tal med de mennesker, du møder, og lyt til dem. Vær nysgerrig og stil spørgsmål. Og hvis der er ting, som ikke rigtig fungerer i starten, så skal du ikke blive urolig. Det er menneskeligt at fejle.

Hvad er dit yndlingsprodukt hos Rittal og hvorfor?

Jeg kan generelt godt lide produkternes alsidighed. Jeg er en person, der holder af afveksling i hverdagen. Derfor kan jeg også godt lide at sætte mig ind i nye ting og beskæftige mig med forskellige produkter og produktgrupper. De har hver især deres egne fordele.

Matthias Müller
(produktchef for styretavler)

Du har arbejdet hos Rittal siden 1993 – hvordan har dit karriereforløb hos os været?

Allerede under min læretid som værktøjsmager opdagede jeg, at jeg havde "flair" for konstruktion og mekanik. Jeg ville ikke bare implementere, jeg ville også udforme og designe.

Derfor tog jeg endnu en uddannelse som statskontrolleret maskiningeniør og tog et job som udvikler af gaffeltrucks: to vigtige byggesten i min videre karriere.

Siden 1993 har jeg arbejdet for Rittal. Her har jeg mennesker omkring mig, som jeg kan arbejde konstruktivt og løsningsorienteret sammen med, og ledere som udfordrer og opmuntrer mig, et stærkt team… Kulturen passer mig bare enormt godt.

Jeg fik allerede tidligt interessante og udfordrende opgaver, som var med til at udvikle mig.

Jeg kunne i stigende grad udforme og engagere mig i mit arbejde, og til sidst avancerede jeg fra sagsbehandler til afdelingsleder. For mig betyder det at være leder at være et forbillede. Det kan jeg være her.

Hvordan ser dit ansvarsområde ud?

Som produktchef er man en slags "far" for produktet lige fra dets fødsel.

Man søger efter nye produkter, forretningsområder, beskriver krav og forretningsmodeller, indhenter beslutninger, bringer mennesker sammen, søger støtte til en idé, gennemfører implementeringen i virksomheden, introducerer produktet på markedet, overvåger dets livscyklus.… Som produktchef har jeg ansvaret for at løse disse opgaver optimalt sammen med mit team.

Hvad har været dit hidtil mest spændende projekt?

For mig var gulvskabssystemet VX25 en virkelig sjov udfordring. Efter PS4000 og TS8, dvs. efter 34 år hvor Rittal satte standarden for styretavlesystemer, stillede vi os selv spørgsmålet: Hvordan gør man et tilsyneladende perfekt produkt endnu bedre?

Det er lykkedes for os alle at gøre tingene "et nøk bedre" og implementere et system, som tilbyder vores kunder talrige fordele.

Når du søger efter nye medarbejdere, hvilken type mennesker kigger du så efter til produktstyring inden for styretavler?

For mig er mennesker og deres personligheder vigtige. Eksamener og karakterer er også vigtigt, men de tegner kun et delvist billede af, om en ansøger er egnet til jobbet. For det er ikke alle, som har værktøjerne, der kan håndtere dem korrekt. Åbne og kommunikerende mennesker, der har lyst til at gøre en forskel, er normalt de bedst egnede.

Hvordan vil du beskrive atmosfæren hos Rittal?

Virkelig god, alle trækker i samme retning, ledelsen er ikke langt væk, men tværtimod tæt på, og kommunikationen fungerer også fint på tværs af hierarkier.

At være "Rittaler" er noget ganske særligt. Man kan mærke, at vi er en familievirksomhed. Vi holder sammen.

Hvordan opnår du personligt en god balance mellem arbejde og fritid?

Jeg elsker at køre på mountainbike og er en ivrig havemand. Jeg stresser bedst af ude i fri luft.

Hvad er dit yndlingsprodukt hos Rittal og hvorfor?

Det er ikke noget let spørgsmål at besvare, for der er flere af dem, og de ændrer sig også fra tid til anden. I øjeblikket er det helt klart AX.

AX er det første kompakttavlesystem i verden, der tilbyder samme muligheder for indvendig udbygning som tidligere kun store gulvskabe kunne. Det åbner helt nye muligheder op og viser kunden, at vi altid er et skridt foran alle andre.

Anna Lena Bertscheit
(direktionsassistent Business Units & Marketing)

Du startede som dobbeltgradsstuderende hos Rittal – hvordan har dit karriereforløb hos os været?

I sommeren 2016 startede jeg som dobbeltgradsstuderende inden for global logistik, og i løbet af mit bachelorstudium gennemgik jeg forskellige områder af virksomheden.

Siden min vellykkede bachelorafslutning sidste år har jeg arbejdet hos Rittal som direktionsassistent for Business Units og Marketing – et virkeligt alsidigt og spændende job!

Mine praktiske erfaringer fra assistentfunktionen kan jeg nu udvide med teoretiske kompetencer via en dobbeltgradsmaster på StudiumPlus med speciale i styring af forretningsprocesser.

Hvad var højdepunkterne under dit studium?

Et af højdepunkterne var mit udlandsophold i Spanien. De faglige højdepunkter i projektfaserne omfatter først og fremmest deltagelse i de store industrimesser, som f.eks. Hannover-messen, men også branchespecifikke messer som Wind and Energy. Et andet højdepunkt under mit studium var præsentationen af min bachelorafhandling på en global konference i Rittals hovedkvarter.

Hvilke tips kan du give til personer, som er interesserede i et dobbeltgradsstudium?

Altid at være autentisk og fremstå med en overbevisende personlighed, det er efter min mening særligt vigtigt. Derudover spiller selvdisciplin, viljen til at lære og en stor faglig interesse for den valgte studieretning en vigtig rolle, både i projektfaserne og i undervisningsperioden.

Hvordan vil du beskrive Rittal som arbejdsgiver over for dine venner?

Rittal er en toparbejdsgiver, hvilket de får anerkendelse for hvert år – og med god grund.

For mig er områderne karriereudvikling og fremtidsperspektiver særligt vigtige. Også virksomhedskulturen bidrager til, at jeg føler mig vældig godt tilpas hos Rittal.

Hvordan opnår du personligt en god balance mellem arbejde og fritid?

For mig er det meget vigtigt at opnå en balance mellem arbejde og studium ved at dyrke sport. Så jeg spiller volleyball hver uge, og hvis tiden tillader det, går jeg også til svømning.

Hvad er dit yndlingsprodukt hos Rittal og hvorfor?

Mit yndlingsprodukt er absolut edge-datacentret ONCITE, som genererer ægte merværdi på grundlag af produktionsdata med bevarelse af fuld datasuverænitet. Jeg mener, at ONCITE afspejler Rittals kompetencer perfekt eller i højere grad hele Friedhelm Loh Group som løsningsudbyder, f.eks. når det gælder innovationsevne og forståelse for kundernes behov.

Silke Jung
(sagsbehandler i salgsafdelingen for Tyskland)

Hvor længe har du arbejdet hos Rittal, og hvornår startede du?

Jeg startede hos Rittal i 1996. Til december er det 24 år siden! Dengang faldt jeg over en stillingsannonce i avisen, og jeg sendte omgående en ansøgning til Rittal.

Hvad er dine arbejdsområder, og hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg arbejder i salgsafdelingen og er sammen med mine udkørende kolleger ansvarlig for et salgsområde i det sydvestlige Tyskland. For mig er det vigtigt, at jeg stiller op for mine kunder, og at de altid kan stole på Rittal. Jeg tager mig af indkommende forespørgsler, udarbejder tilbud og behandler bestillinger af standard- og specialløsninger helt frem til sikring af rettidig levering. Den løbende videreuddannelse er også meget vigtig for os i salgsafdelingen. Hertil hører også regelmæssige produktkurser afholdt af kollegerne på uddannelsesområdet.

Har du nogle gode tips til nye kolleger?

Vær åben over for alt nyt – det er virkelig nyttigt. Man behøver ikke vide alting, men det er godt at vide, hvem man kan spørge. Og så er der heldigvis så mange søde kolleger.

Hvad gør Rittal til noget særligt som arbejdsgiver?

Virksomhedens størrelse, de mange forskellige arbejdsområder, innovationerne, den sikre arbejdsplads. Og så naturligvis mine kolleger! Men jeg sætter også pris på frynsegoderne hos Rittal, som f.eks. udbyttedelingen og betalt jule- og sommerferie.

Hvordan opnår du personligt en god balance mellem arbejde og fritid?

Jeg kan godt lide at løbe og hænge ud med familie og gode venner.

Og sidst men ikke mindst: Beskriv dit job med tre ord:

Ansvarsfuldt, teamorienteret, sjovt