CE-overensstemmelse

CE-mærkning af Rittals tomme kabinetter til styretavler

Tomme kabinetter til styretavler er med hensyn til CE-mærkning underlagt et gældende EU-direktiv, ifølge hvilket der er mærkningspligt, nemlig Lavspændingsdirektivet 2014/35/EU baseret på typetest iht. DIN EN 62208.

Andre relevante direktiver, som tomme kabinetter ikke er underlagt:

Maskindirektivet 2006/42/EF
EMC-direktivet 2014/30/EU

Standarden for tomme kabinetter DIN EN 62208 er kun anført efter Lavspændingsdirektivet som en standard til evaluering af overensstemmelsen med direktivets krav. Derfor forsynes tomme kabinetter ikke med CE-mærke i relation til andre direktiver.

Mærkningen sker principielt på typeskiltet for alle kabinetter, der skal anvendes som typetestede tomme kabinetter iht. DIN EN 62208 til lavspændingstavlekombinationer iht. DIN EN 61439-1/-2 eller -3. Overensstemmelseserklæringer kan findes på de relevante produktsider på internettet.

Eftersom den standard, der er anvendt som grundlag for mærkningen, ikke gælder for skabe, der er omfattet af specifikke produktstandarder (f.eks. elektronikskabe iht. IEC 60297 eller skabe til informationsteknologisk udstyr), bliver kun de typiske "industriskabe" til lavspændingstavlekombinationer mærket, som tingene ser ud i øjeblikket.

Grundlæggende information om CE-mærkning

Baggrundsinformation

CE-mærkning er ikke det samme som en certificering, hvor producenten frivilligt får testet en række positive egenskaber ved deres produkter af et testinstitut.

Det er en lovbefalet mærkning af alle produkter, som opfylder kravene i EU-direktiverne.

Det primære mål med CE-mærkningen er at ophæve handelsbarrierer inden for EU's medlemslande. CE-mærket er en administrativ mærkningsordning, som oprindeligt ikke var rettet mod forbrugere og slutbrugere. Den var oprindelig tænkt som en indikation over for markedstilsynsmyndighederne om, at de mærkede produkter opfylder kravene i de tekniske harmoneringsdirektiver – hovedsageligt sikkerhedskravene. CE-mærket skal forstås som et "teknisk pas" for bestemte produkter inden for det europæiske økonomiske område.

Grundlaget for CE-mærkningen er Europa-Kommissionens harmoniseringskonceptet og den dertil hørende opvurdering af den europæiske standardisering. Det væsentligste indhold er en gensidig anerkendelse af eksisterende nationale regler, standarder og specifikationer. Navnlig for at beskytte forbrugerne med særligt fokus på sundhed, sikkerhed og miljø.