20. feb. 2020

High Performance Chip Cooling: Rittal og ZutaCore er strategiske partnere

På grund af udviklingen inden for kunstig intelligens (AI), maskinlæring og rendering øges kravene til processorens ydeevne, tæthed i datacentret og køling per rack. Konventionelle køleteknologier rammer her loftet. De nye strategiske partnere Rittal og ZutaCore tilbyder nu en løsning på dette problem med High Performance Direct Chip Cooling. Dermed styrker Rittal sin kompetence inden for IT-køling og udvider sin omfattende portefølje til at omfatte effektiv højtydende køling til krævende behov med høje effekttætheder. Løsningen blev første gang præsenteret på OCP Web Summit i maj 2020.

Rittal, verdens førende systemudbyder af industri- og IT-infrastrukturløsninger, og ZutaCore, eksperter inden for processor- og væskekøling, har indgået et strategisk partnerskab omkring løsninger baseret på High Performance Direct Chip Cooling. Samarbejdet giver Rittal mulighed for at udvide sit omfattende udvalg af IT-løsninger med innovativ Direct Chip Cooling til høje effekttætheder og hotspotsituationer. Som et resultat får kunderne derved adgang til meget effektive, skalerbare køleløsninger til krævende kølebehov - fra Edge til Hyperscale og Colocation til High Performance Computing (HPC) - fra en og samme leverandør.

Fremtidssikret til dynamiske markedskrav

"ZutaCore er en stærk partner med omfattende knowhow inden for processor- og væskekøling. Kombinationen af den højeffektive teknologi Direct Chip Cooling med vores modulære, skalerbare IT-rack og kølesystemer gør det muligt for kunderne at vokse på en fremtidssikker måde i takt med de dynamiske markedskrav", forklarer Dr. Thomas Steffen, forsknings- og udviklingschef hos Rittal.

"Væskekølingsløsninger er meget relevante for datacenterindustrien, når det gælder om at få styr på de nye krav til høj ydeevne. Brugerne kan dog ofte føle sig usikre på introduktion af nye teknologier, især når det gælder brugen af væsker tæt på virksomhedskritisk elektronik. Partnerskabet mellem den erfarne udbyder af IT-infrastrukturløsninger Rittal og ZutaCore vil skabe accept og åbne muligheder for større effektivitet inden for køling af datacentre", siger Jennifer Cooke, forskningsdirektør i Datacenter Trends and Strategy Team hos IDC.

Fremtidig varmeafledning på over 70 kW per rack

Det vandløse tofasede væskekølingssystem fra Rittal og ZutaCore sikrer en hidtil uset varmeafledning - i øjeblikket over 55 kW per rack, og i fremtiden helt op til 70 kW og mere per rack. Det udnytter latent energi ved fordampning af kølemiddel under fuld udnyttelse af racket. Som et resultat kan kunderne klare sig med op til 20 procent mindre datacenterareal for at opnå samme ydeevne. Serverhotspots elimineres, eftersom systemet køler lige netop der, hvor der forekommer hotspots. Risikoen for IT-svigt reduceres.

"Partnerskabet har en enorm merværdi for den internationale datacenterbranche, eftersom man kan stole på globalt tilgængelige IT-løsninger fra Rittal sammen med den fremtidsorienterede, vandløse væskekøling fra ZutaCore. Ved hjælp af løsningen kan brugerne øge installationstætheden i deres datacentre og samtidig reducere kompleksiteten og omkostningerne", siger Erez Freibach, medstifter af og administrerende direktør for ZutaCore.

Verdenspremiere på OCP Global Summit i San Jose

På OCP Global Summit fra 4.-5. Marts 2020 i San Jose (USA) viste Rittal og ZutaCore deres fælles løsninger for første gang. På stand nr. B9 kunne de besøgende opleve en interaktiv live demonstration og få mere at vide om de løsninger, som partnerne bruger til at imødekomme de fremtidige krav til datacenterkøling – uanset om det er et nybyggeri eller en modernisering.